

TOQ Talent er Team Odense Q’s udviklingsprogram for piger fra U10 til U13, som ønsker at styrke deres tekniske, taktiske, mentale og fysiske færdigheder i et professionelt og støttende miljø igennem vores talenttræninger.
Programmet er en forlængelse af samarbejdet mellem OB, TPI og Boldklubben Marienlyst og fungerer som et vigtigt skridt i den fynske talentudvikling for pigespillere.
Fra efteråret 2025 rettes fokus udelukkende mod årgangene U10–U13, da U14 nu er fuldt integreret i OB Q’s akademi. Konceptet er justeret for at sikre, at hver spiller mødes på sit eget niveau og alderstrin..
Differentieret tilgang:
U10–U11:
For øvede spillere med stor motivation og lyst til at lære mere.
U12–U13:
For spillere, der træner min. 3 gange ugentligt og er klar til højere sportslige og mentale krav.

TOQ Talent drives af et erfaret og passioneret trænerteam, som brænder for at udvikle morgendagens profiler inden for pigefodbold og eliteudvikling. Holdet består af specialister med dyb indsigt i både teknik, mentaltræning og det fysiske aspekt af sporten – alle med erfaring fra pigeakademier, fodboldskoler og Kvindeligaen.
I front står Bo Sundahl, TOQ’s talentchef og UEFA A-licenstræner, der siden 2016 har været drivkraften bag TOQ’s fynske talentudvikling. Han får følgeskab af trænertrillingerne Aryan & Allan (UEFA-B1) og Elan Rahman (UEFA C lincense) med rødder i B1909’s fodboldskoler og stor erfaring med børne- og ungdomsfodbold.
Fra Team OB Q’s akademi tilføjes ekstra kvalitet med Jesper Dahlmann de Leon, ny cheftræner for U16 Liga-hold, som løbende deltager som gæstetræner og bringer viden fra flere pigeakademier.
TOQ Talent arbejder også målrettet med mental styrke og trivsel, og her spiller Michelle Sundahl – psykolog, mentaltræner og tidligere elitefodboldspiller – en vigtig rolle i spilleres udvikling både på og uden for banen.
Trænerteamet rundes af med:
Derudover inviteres gæstetrænere med speciale i pigeudvikling og elitefodbold løbende ind til træninger og events – alt sammen for at sikre en helhedsorienteret og professionel tilgang til talentudvikling.