Er du vores nye assistenttræner til U16 Liga?


08.01.2026 19:00

‎Vil du være med til at udvikle fremtidens topspillere i et ambitiøst talentmiljø? Til vores U16 Liga, der konkurrerer i DBU’s højst rangerede ungdomsrække, søger vi nu en engageret og motiveret assistenttræner.

En rolle i et ambitiøst trænerteam

Som assistenttræner på U16 Liga bliver du en del af et kompetent og ambitiøst trænerteam, hvor fokus er på både sportslig og menneskelig udvikling. Du vil indgå i den daglige træning, kampforberedelse og efteranalyser, og få mulighed for at sætte dit præg på spillerudviklingen i et miljø præget af faglighed, fællesskab og udvikling.

Du vil samtidig få tæt sparring med akademiets øvrige trænere samt Head of Coaching, så du også selv får de bedste rammer for at udvikle dig som træner.

Vi tilbyder

– Et spændende trænerjob i et af Danmarks mest attraktive talentmiljøer

– Sparring og vidensdeling med erfarne trænere og Head of Coaching

– Mulighed for videreudvikling gennem interne forløb og uddannelse i DBU-regi

– Godtgørelse efter aftale

– En rolle med både ansvar og opbakning, hvor dine idéer kan bringes i spil

– Et stærkt socialt og fagligt miljø med fokus på fælles udvikling

Vi søger dig, som

– Har lyst til at bidrage til udviklingen af unge spillere på højt niveau

– Motiveres af at indgå i et ambitiøst trænerfællesskab

– Har træneruddannelse – eller ambitioner om at tage den.

– Er engageret, nysgerrig og udviklingsorienteret

– Kan være med til at skabe en positiv kultur – både på og uden for banen

Praktisk information

Stillingen ønskes besat snarest muligt.

Ansøgning eller spørgsmål kan sendes til:

Kian Røn
Head of Coaching, TOQ
📧 kr@b-marienlyst.dk
📞 60 69 82 15

eller

Bo Sundahl
Akademichef, TOQ
📧 bosundahl69@gmail.com
📞 40 40 79 41