Pokalfest hos TOQ – Fire hold er ungdomspokalmestre


19.06.2025 14:00 | Fotos: DBU FYN, Christopher Miller

‎Juni bød på et sandt højdepunkt for pigefodbolden i TOQ-regi, da hele fire hold fra TOQ Akademiet og vores moderklub, Boldklubben Marienlyst, sikrede sig sejre i finalerne ved DBU Fyns Ungdomspokal, hvilket vil sige vi gjorde rent bord. Med stærke præstationer, tydelig spilleidentitet og høj intensitet viste pigerne, hvad der gør TOQ til et af landets mest ambitiøse talentmiljøer.

TOQ U17 – Kontrolleret indsats og velfortjent sejr

U17-finalen mod Dalum/Næsby blev spillet på Bellinge Stadion. TOQ-pigerne leverede en fokuseret og stærk holdpræstation og vandt med 3-0.

Målscorere:
Oline Hildebrand (2)
Sofie Yde

Assists:
Anna Riis (2)
Smilla Aaskov

Kampens Pokalfighter: Sofie Yde

TOQ U15 – Stærk offensiv sikrede pokalen

På Haarby Stadion leverede TOQ U15 en dominerende præstation mod OKS og sikrede sig titlen med en klar 6-0 sejr. Holdet satte sig tidligt på kampen og spillede med tempo, mod og kvalitet.

Målscorere:
Amanda Kingo Juul Poulsen (3)
Frida Reimer
Alfrida Jakobsen
Julie Døssing

Kampens Pokalfighter: Frida Reimer

BM U14 – Flot finale og stærk angrebsduo

På Tved Stadion spillede Boldklubben Marienlysts U14-piger en overbevisende finale mod Dalum/Næsby og kunne rejse hjem som pokalmestre efter en 5-1 sejr.

Målscorere:
Josefine Lyse (2)
Frida Domazet (2)
Mathilde Callesen

Assists:
Josefine Lyse (2)

Ida-Marie Hasselgreen

Kampens Pokalfighter: Josefine Lyse

BM U13 – Drama og pokalsejr efter straffespark

Finalen mellem BM U13 og Dalum/Næsby på Ryslinge Stadion blev et sandt drama. To velspillede hold i en tæt og intens kamp, der efter 1-1 i ordinær spilletid blev afgjort på straffespark, hvor Marienlyst trak det længste strå og vandt 3-2.

Målscorere:
Salina Gram-Hansen

Målscorere ved straffe:
Sofie Rasmussen

Laura Juel Amer

Kampens Pokalfighter: Ida Højslet Vestergaard fra Dalum/Næsby

Fire finaler – fire mesterskaber

De fire pokaltitler er et tydeligt resultat af det arbejde, der hver dag lægges i udviklingen af pigerne i TOQ Akademiet og i vores moderklubber. Det er samtidig et vidnesbyrd om styrken i det fællesskab og den træningskultur, som klubberne står for.

En stor tak og et endnu større tillykke til alle spillere, frivillige og hele akademistaben.